[vc_row css_animation=”” row_type=”row” use_row_as_full_screen_section=”no” type=”full_width” angled_section=”no” text_align=”left” background_image_as_pattern=”without_pattern”][vc_column][vc_column_text el_class=”moerk”]Kender du det, at du tror, at andre er bedre, klogere og dygtigere end dig?
Du tror, at de ikke oplever at tvivle på sig selv, at tale nedsættende eller grimt til sig selv.
Det troede jeg i årevis. Jeg troede, at det nok kun var mig, der gik med en negativ stemme indeni og mærkede, hvor ubehageligt det var, når den talte til mig.
’Jeg fandt ud af, at sådan var det ikke’
Den indre kritiker bor i os alle, den dag i dag nægter jeg at tro på, at der findes mennesker, der aldrig tænker negativt om sig selv. Eller ubevidst oplever at have tanker, som taler negativt om noget, vi gør, mener eller siger.
Selv vores bedste veninde, ven og kollega, som vi respekterer og ser op til, kender til det
’Den indre kritiker’
Men jeg tror på, at der er forskel på, hvor meget den fylder i os. Hvor meget magt den har i vores liv og hvor tit den er inviteret med ind i vores tanker, handlinger og fremtidsdrømme.
Den ’indre kritiker’ er tanker, som kommer i forbindelse med, at vi tænker eller gør noget. De kommer før vi registrerer dem og kan med en ret overbevisende stemme, få os til at skifte humør. De frembringer negative følelser og i sidste ende få os til at gøre noget, som vi dybest set ikke har lyst til.
Det er ikke sikkert, at du altid er klar over, at det er din indre kritiker, der taler til dig. For det kan lyde på mange måder, som:
- ’Hvor er jeg dum. Nu gjorde jeg det igen.’
- ’De andre tænker, at jeg er til grin.’
- ’Hvis de vidste det her om mig, ville de ikke have noget med mig at gøre.’
- ’Det jeg siger er for banalt, til at nogen gider lytte.’
- ’Nu skal jeg lige passe på ikke at blive for meget.’
- ’De roser mig kun, fordi de syntes, det er synd for mig.’
- ’Hvornår lærer jeg, at tie stille.’
Og listen kunne fortsætte i det uendelige …
Vi taler utrolig grimt til os selv, faktisk taler vi til os selv på en måde, vi aldrig kunne finde på at tale til andre på. Vores indre kritiker sparer ikke på de hårde ord. Det værste er, at vi ofte kommer til at tro på det, hvis ikke vi holder vores indre kritiker i kort snor.
’Det er ikke din skyld, at du har det sådan’
Vi har fulgtes med vores indre kritiker gennem vores opvækst. Vi er igennem vores barndom blev opdraget, irettesat, skældt ud – og er blevet dannet og formet efter regler, normer og livssituationer.
Vi har alle vores gamle fortælleringer med os. Om det vi mester – og de situationer, hvor vi ikke føler, vi slår til. Den indre kritiker husker os på, hvor vi ikke lykkes – og hvor vi skal passe på ikke at tro, at vi kan noget, som tidligere har været forbundet med fare.
Hvis du er vokset op i et hjem, hvor stemningen imellem dine forældre ofte var dårlig – og hvor det var bedst at tie stille for konfliktniveauetet skyld, så er det svært som voksen at være god til at være i konfliktfyldte situationer og tænke, at det er jeg god til at håndtere.
Din tanke, når der opstår en konflikt i dit voksne liv, hvor du mærker, ’uha, det føles ubehageligt’ bliver hurtigt: ’Hvis nu jeg tier stille, så er det hurtigt overstået’. For du ved, at det virker.
Måske får du efter mange år med forsøg på at undgå alverdens konflikter lyst til og mod på at ændre det – og tænker: ’Nej, NU er det nok. Jeg vil ikke længere være så konfliktsky.’ Du tager konflikten op … men oplever undervejs, at du kommer i tvivl om dine egne evner. Den indre kritiker er tilbage:
’Jeg finder aldrig ud af at løse en konflikt, jeg er for svag. De andre vil aldrig respekte det, jeg siger “
Og det kan ende med, at du bliver forstyrrer og ikke fortsætter din oprindelige plan.
Og oplevelsen af, at ’den indre kritiker’ igen lykkes med at tale SÅ højt, at du ændrer adfærd, kan opleves som nederlag. Som giver ’den indre kritiker’ ny energi.
Hvad kan du gøre ved din indre kritiker?
Hvis det, du lige har læst, virker genkendeligt og skaber et ønske om at blive klogere på, hvad du selv kan gøre for skrue lidt ned for ’din indre kritiker’, så kommer jeg med et par bud her.
- Start med at registrere, hvornår ’din indre kritiker’ taler til dig. Vi er nemlig ikke altid fuldt bevidste om, hvornår den melder sin ankomst. Så vær opmærksomhed på, når du ændrer humør, når du undgår aktiviteter, som du gerne vil – og når du mister lysten til at bidrage med noget socialt.
- Læg mærke til hvad den siger. Skriv sætningerne ned ordret i en lille bog eller på et stykke papir. Kig på sætningerne og gå på opdagelse i dem. Er sætningerne sande? Siger de noget, som i virkeligheden passer om dig og den du er? Jo mere specifik du kan blive – og jo mere søgende i beviser for og imod, du er, jo mere kan du strege dem ud. For du vil se, at de for det meste ikke holder vand.
- Husk undervejs dig selv på, at din indre kritiker er sat i verden for at hjælpe dig. Det lyder helt vanvittigt, men det den i virkeligheden gerne vil, er at overbevise dig om, at du skal passe på dig selv og ikke bringe dig selv i situationer, hvor du bliver afvist, hvor vigtige mennesker går fra dig eller efterlader dig alene. Sådan er vi designet til at tænke fra gamle dage.
Jo mere du kan møde din indre kritiker med nænsomhed, accept og ro, jo mindre vil du opleve, at den fylder. Jeg bruger en sætning, som ofte hjælper mig, når ’min indre kritiker’ taler:
’Tak fordi du minder mig om, at jeg skal passe på mig selv. Det gør jeg nu. Du kan godt gå væk igen.’
Nogle gange lægger jeg min ene hånd på skulderen og nærmest laver et lille vift bagud, som et symbol på, at stemmen gerne må kravle af mig igen.
Jeg accepterer, at ’den indre kritiker’ er der, anerkender dens formål og beder den lægge sig igen. Det har den effekt, at din hjerne ikke behøver at sende dig andre hentydninger via dine tanker eller krop. Du kan få roen til faktisk at arbejde med det, som du ønsker at arbejde med.
Hvis du kender til alle de følelser, jeg lige har beskrevet, så vil invitere dig til at udfordre dem. At være kritisk med hvor meget de skal og må fylde … og øve dig. For det er ofte et spørgsmål om træning og bevidsthed, som kan regulere, så du dag for dag skruer ned for den negative talestrøm.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]
